Faciliteter

Børnehuset Harridslev ligger på to adresser i den naturskønne landsby Harridslev ca. 5 km fra Dronningborg.

Børnehuset Harridslev er en kombineret institution med både vuggestue og børnehave.

I børnehuset på Kastanievej er der en vuggestue for de 0-3-årige (Gul og Orange stue) og en børnehave for de 3-4-årige (Blå og Grøn stue).

I børnehuset på Skolevænget er der en børnehave for de 5-6-årige børn (Rød stue).

Kastanievej

Der er i indretningen tænkt over, at møbler så vidt som muligt er i børnehøjde. Børnene kan blive inspireret til leg via indretningen.

I vuggestuen er der områder til bevægelse, rollelege, konstruktionslege, gemmelege, sanselege, musik og rytmik, dialogisk læsning, kreativitet samt områder, hvor børn kan observere på tryg afstand, hvis de f.eks. er nye på stuen.

I børnehaven er det første, man møder, en stor fælles garderobe for de to børnehavegrupper. I garderoben er der rig plads til at øve selvhjulpenhed, og der er direkte udgang til børnehavens legeplads.

Mellem Grøn stue og Blå stue er husets fællesrum og køkken. At fællesrummet ligger mellem de to stuer er med til at understøtte fællesskabet på tværs, da børn og medarbejdere mødes i leg, til måltider og andre aktiviteter i fællesrummet. I fællesrummet kan børnene hygge i sofaen med bøger, lege ved det runde børnebord med f.eks. konstruktionslegetøj eller kinetisk sand, spille spil, lave puslespil, tegne og meget mere.

På Grøn og Blå stue er der flere lege- og læringsrum, der er ens, men der er også forskelligheder, der indbyder til forskellige lege på de to stuer. Lege- og læringsrummene på stuerne er indrettet med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe, børnenes interesser og zoner for nærmeste udvikling. Der er mulighed for forskellige rollelege, udklædning, musik og rytmik, dialogisk læsning, konstruktionslege, bevægelses- og sanselege, finmotoriske lege, kreativitet og meget mere.

Alle børn har deres egen skuffe på stuen, som de kan gemme personlige ting i, f.eks. en tegning de skal have med hjem eller en bamse, som er med for at skabe tryghed i løbet af dagen.

På badeværelserne er der børnetoiletter, så børnene kan bruge toiletterne uden hjælpemidler.

  • Legetøj på Kastanievej
    Legetøj på Kastanievej
  • Læsehjørne på Kastanievej
    Læsehjørne på Kastanievej
  • Legekøkken og udklædningstøj på Kastanievej
    Legekøkken og udklædningstøj på Kastanievej
  • Legetøj på Kastanievej
    Legetøj på Kastanievej
  • Garderobe på Kastanievej
    Garderobe på Kastanievej
  • Legetøj på Kastanievej
    Legetøj på Kastanievej
  • Legeredskaber indenfor på Kastanievej
    Legeredskaber indenfor på Kastanievej
  • Legehus indenfor på Kastanievej
    Legehus indenfor på Kastanievej
  • Gynge på Kastanievej
    Gynge på Kastanievej
  • Køkkenet på Kastanievej
    Køkkenet på Kastanievej
1 / 10

Legepladsen består af et kuperet terræn og med rigtig mange lege- og læringszoner. Børnene kan bevæge sig ind i "skoven" for at undersøge krible-krable dyr, løbe op ad bakken og rulle nedad den igen, cykle, spille fodbold, lege gemmeleg, gynge, grave et kæmpe hul i sandkassen til dinosaurusserne, sidde ved bord/bænkene med diverse lege- og aktivitetssager eller tage et hvil på pallesofaerne med en god bog eller blot en velfortjent pause.

  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legehuse på Kastanievej
    Legehuse på Kastanievej
  • Shelter på Kastanievej
    Shelter på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Legepladsen på Kastanievej
    Legepladsen på Kastanievej
  • Udeområde på Kastanievej
    Udeområde på Kastanievej
1 / 10

Skolevænget

Børnehuset Harridslevs afdeling på Skolevænget - Rød stue, er storbørnsgruppen for kommende førskolebørn.

Rød stue ligger på selve Korshøjskolen i en gammel gymnastiksal, der er bygget om til en børnehave. Da storbørnsgruppen er placeret på skolen, får børnene kendskab til de fysiske rammer, mange af dem skal være i, når de skal begynde i førskole. Børnehavebørnene kan bruge skolens legefaciliteter i de forskellige skolegårde og boldbanen.

Rød stue har en kuperet legeplads, som kun er for børnehavebørnene. På legepladsen er der rig mulighed for at få brugt kroppen, se på krible-krable-dyr, lege rollelege i legehusene, klatre i træer, køre gokarts og meget mere. Legepladsen grænser op til SFO'ens legeplads, så børnene får indblik i livet på den anden side af hegnet og mulighed for at sige hej til venner, der går i skole.

Rød stue er indrettet med en stor fælles garderobe med direkte adgang til legepladsen og toiletterne. Fra garderoben kan man bevæge sig ned i huset, hvor der er mange rum, der er indrettet til at understøtte forskellige lege- og læringsaktiviteter tilpasset børnegruppen og børnenes interesser. Der er blandt andet:

  • rum til rollelege, f.eks. købmandsleg og dukkeleg
  • et kreativt rum, hvor man kan arbejde videre med det kreative over flere dage og derfor ikke skal pakke det væk hver dag
  • et rum til dialogisk læsning
  • et tegne- og skriverum
  • et konstruktionsrum - særligt LEGO er populært hos de ældste børnehavebørn
  • rum med biler, spil og meget mere.

I januar og februar måned besøger børnene på Rød stue Korhøjskolens SFO to gange om ugen, hvor de låner deres kommende lokaler. Derved kan børnene sammen med gode venner og kendte voksne gå på opdagelse i deres kommende lege- og læringsmiljøer.

  • Legepladsen på Skolevænget
    Legepladsen på Skolevænget
  • Sti på Skolevænget
    Sti på Skolevænget
  • Legepladsen på Skolevænget
    Legepladsen på Skolevænget
  • Legepladsen på Skolevænget
    Legepladsen på Skolevænget
  • Legepladsen på Skolevænget
    Legepladsen på Skolevænget
  • Legepladsen på Skolevænget
    Legepladsen på Skolevænget
1 / 6

Børnehusets bus

I Børnehuset Harridslev er vi så heldige at have en bus med plads til 20 personer til rådighed. Børn sidder altid spændt fast i godkendte autostole tilpasset deres alder, når de kører i bussen.

Bussen kører for børnehavebørnene på Kastanievej. Bussens destination og turens indhold vil altid tage udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Vi har rigtig meget skøn natur og kultur en kort køretur fra børnehuset. Vi besøger blandt andet Udbyhøj strand, Råby skov, museer, Randers Naturcenter, diverse legepladser, bibliotekerne i Dronningborg og Randers m.m.