Aflevering og afhentning
Der er nogle ting, du skal huske, når du afleverer og henter dit barn i institutionen.
Det er vigtigt for os, at du er tryg ved at aflevere dit barn hos os. Derfor er det vigtigt, at vi giver hinanden besked om, hvad der sker i institutionen og hjemme.
Du skal registrere i Aula, når dit barn bliver afleveret. Det er vigtigt, at du også siger godmorgen til en medarbejder sammen med dit barn, når du afleverer det i institutionen. Så ved vi, at dit barn er kommet, og vi kan sammen med barnet sende dig afsted.
Hvis du har information til os, som er vigtig for, at dit barn får en god dag, kan du give os besked, når du afleverer barnet, eller skrive det til medarbejderne på dit barns stue i Aula.
Når du henter dit barn, skal du altid sørge for at få sagt farvel til en medarbejder og registrere i Aula, at barnet er blevet hentet.
Hvis du får en anden til at hente dit barn, skal du huske at give os besked. Vi udleverer ikke dit barn uden dit samtykke. I Aula kan du give tilladelse til, hvem der må hente dit barn.